I henved tretten dage i træk nu
har regnen bare pisket ned
som spyd & stiletter i metermål
& det bli'r hårdnakket ved
jeg sidder indendørs i mit fængsel
& afsoner den dom jeg fik
fordi jeg upåagtet slog tiden ihjel
- i et mikroskopisk øjeblik

Jeg keder mig ihjel
for egen regning & selvom du
med vilje lader mig vinde i Ludo
Mastermind & hva' ved jeg
hænger det mig langt ud af halsen
for jeg taber mit ansigt
hvergang jeg er i selskab med dig

Jeg er led & ked & temmelig træt af
al den indendørs aktivitet
vi lægger for dagen i et omfang
jeg ikke på noget tidspunkt før har set
-udført med den intensitet

Alle isolerer sig i plastik
& med paraply under hver deres sky
massiv som var den af bly
& ingen husker længere
hvordan det nu var solen så ud
når vi ser bort fra de få
der bedrevidende påstår at solen den var blå

Det forlyder ude i byen fra min kilde
som er af den pålideligste art
at vi først vil blive benådet
& vi er netop mig & så min cellekammerat
- når alt igen bli'r soleklart